Velkommen 

til Verk Keramik

Håndlavet keramik fra Mols

Hvad hånden former...

I 2001 var jeg på mit første keramikkursus - siden har jeg været fascineret af, hvordan et råt stykke ler kan forvandles til noget, der er både smukt og brugbart. Selvom jeg efterfølgende er uddannet billedkunstlærer, har passionen for keramik mest haft sin plads i fritiden, som et sted hvor tid, ro og kreativitet mødes. For et par år siden, tog jeg dog mod til mig, og begyndte at sælge min keramik. Interessen voksede hurtigt og det, der startede som en personlig hobby, har i dag udviklet sig til en lille virksomhed.

Verk er håndlavet keramik, skabt fra bunden i mit lille Verk-sted på Mols. Jeg arbejder med lerets muligheder, og lader processen tage den tid, den behøver. Jeg bruger ikke en drejeskive, men former leret med hånden eller støber, hvor der er behov for ensartethed. Hvert enkelt stykke keramik er unikt, og har været længe undervejs. Det er blevet æltet, formet, finpudset og glaseret i hånden. Du vil måske ligefrem se aftegninger i keramikken, hvor mine hænder har formet leret. Der vil forekomme variationer i farver og glasurer - ikke to stykker keramik er ens, det er din garanti for at keramikken er håndlavet.

Efter formgivning og tørring, brændes keramikken to gange. Hver brænding varer omkring halvandet døgn, og herefter tåler den både opvaskemaskine og microovn. Til sidst bliver keramikken slebet og finpudset i hånden, inden den er klar til at komme ud, og leve i den virkelige verden. Hvert stykke keramik er unik, bærer sin egen lille historie, og er skabt til at blive brugt – til at holde drikke varme, skabe nærvær og samvær - og give små øjeblikke af glæde i hverdagen.

Alle kan lave keramik...

WORKSHOPS 

Alle kan lave keramik. Uanset om du er ung eller gammel, øvet eller nybegynder. Alle kan være med. Jeg garanterer nogle timer med ler under neglene, en afslappet og hyggelig stemning, og tid til at fordybe dig i dine egne "Verker". 

Vi håndbygger og former med hånden. Du får udleveret en klump ler og værktøj, og så er det op til dig og din fantasi, hvad du vil bruge den til. Jeg bidrager gerne med inspiration, og guider dig undervejs i processen. 

Bagefter sørger jeg for at leret bliver tørret og brændt første gang. Næste gang vi ses, skal dine "Verker" glaseres. Du vælger selv hvilke farver og glasurer du ønsker at bruge.

Når "Verkerne" har fået anden brænding, er de klar til afhentning, typisk i løbet af en uges tid. Alle workshops er på små hold, så der er plads og tid til alle.

Alle "Verker" er på eget ansvar. Ler og glasur er et levende materiale og det kan ske, at noget går i stykker i tørrings -eller brændingsprocessen. Jeg forbeholder mig ret til at aflyse, hvis der ikke er nok deltagere. 
 Tilmelding, via mail til verk@verkkeramik.dk Betaling ved tilmelding. Mobilpay 7095RT

Formiddagskeramik i juni
Lav din egen kop

To hyggelige formiddage hvor vi håndbygger og former.... Første gang former vi kopperne og anden gang giver vi de forglødede kopper glasur. Der serveres kaffe, te, lidt til den søde tand og en hyggelig og afslappet stemning.

Inklusiv ler (du vælger selv om det skal være med eller uden lava), inspiration, guidning, glasur og brændinger. 

Onsdag den 17. juni kl. 10.00-13.00

Mandag den 29. juni kl. 10.00-12.30

Pris 850 kr. pr. person.

Sommerkeramik"Fri leg"

Keramik og rosé på den gamle skole. 

Du får udleveret en klump ler og værktøj, og så er det op til dig og din fantasi, hvad du vil bruge den til. Jeg bidrager gerne med inspiration, og guider dig undervejs i processen. Der er 1 kg. ler med i prisen, ønsker du at bygge større emner, kan der tilkøbes mere ler. Der serveres et glas rosé, snacks og total råhygge begge aftener ;-)

Onsdag den 1. juli kl. 18.30-21.30
Onsdag den 15. juli kl. 18.30-21.00

 Pris 850 kr. pr. person

BarselskeramikHygge i mødregruppen?

Tag mødregruppen, baby og pusletasken under armen. Der er plads til både at drikke kaffe, amme og fordybe sig i leret. 

Lav fx et mindeværdigt fod - eller håndaftryk i ler. Et navneskilt til børneværelset eller noget helt tredje... 

Jeg sørger for at leret bliver tørret, brændt og glaseret i den farve du har valgt. Inkl. 1 kg ler, inspiration, guidning, glasering og brændinger.

Min. 4 deltagere, kun en mødegang, vi aftaler tidspunktet nærmere fx en mandag, onsdag eller fredag i tidsrummet kl. 10.00-12.00 
Kontakt mig for at lave en aftale til din mødregruppe.  

450 kr. pr. person.

Find Verk her

Instagram

Galleri Glad

Thorup Mejeri, Pakhusvej 17, 8420 Knebel, Galleri Glad.

takeNOW reolmarked

takeNOW, Vestervej 7, Ebeltoft (gulvstand 29)

takeNOW, Egå Havvej 2L, Egå (reol 30)

takeNOW, Pakhusvej 17, Knebel

Tillidsbod

Tved Bygade 11, Knebel
Finder du noget du kan lide, betales med mobilpay eller kontant i kassen.